Kost i sibo - hvordan man behandler det?

Kost i sibo – hvordan man behandler det?

SIBO – også kendt som Small intestinal bacterial overgrowth syndrome – er en tilstand, der er kendetegnet ved en forøgelse af bakteriefloraen i tyndtarmen eller påvisning af mikroorganismer, som normalt ikke lever i vores tarme. Symptomer, der kan være tegn på, at der er noget galt i tarmene, er:

mavesmerter,
oppustethed i maven,
hovedpine,
fordøjelsesbesvær med mad,
træthed.

Alle symptomerne på SIBO afhænger af, hvor længe sygdommen har stået på, og hvor alvorlig den er. SIBO forveksles også meget ofte med IBS, kaldet irritabel tarmsyndrom. Overdreven bakteriel overvækst øges meget ofte efter indtagelse af pickles, rå grøntsager og frugter, probiotika samt præbiotika, dvs. næringsstoffer til bakterier. Takket være disse produkter kan vi bl.a. skelne mellem bakterielt overvækst syndrom og IBS.

Contents

1 Diagnostik og behandling
2 Kost ved diagnosticeret bakteriel flora overvækst – SIBO.
3 Konklusion:

Diagnostik og behandling

Personer, der diagnosticeres med bakteriel overvækst, bør først og fremmest være under konstant behandling af en internist, gastrolog eller gastroenterolog, som vil være ansvarlig for at bestille de relevante tests og om nødvendigt foreslå behandling. I denne type sager bestilles der ofte en brint- eller brint-methan-udåndingstest. Åndedrætstest er en test, som kun kan udføres på et sted, der er specialiseret i at diagnosticere denne type tilstand. Testen kan vare op til 3 timer. Testen består i at måle hydrogenindholdet i udåndingsluften efter indtagelse af en opløsning af et stof, der nedbrydes af bakterier – sukker. Testtiden udføres i intervaller, hvor niveauerne af udåndet hydrogen kontrolleres, hvilket gør det muligt at bestemme aktiviteten af bakterier i bughulen. Menneskekroppen udskiller ikke naturligt brint i hvile, det sker kun under fermenteringsprocessen takket være anaerobe bakterier. Under undersøgelsen kan du opleve mavesmerter, flatulens eller løs afføring. Det er også værd at huske på, at det er nødvendigt og afgørende for at opnå et korrekt resultat, at man forbereder sig ordentligt til undersøgelsen. Vi bør tage hensyn til følgende:

syv dage før undersøgelsen bør afføringsmidler og prokinetiske midler fjernes under lægeligt tilsyn.
stoppe med at tage probiotika tre dage før undersøgelsen.
en dag før undersøgelsen bør personer, der lider af forstoppelse, fjerne produkter med høj gæringskoefficient fra deres kost, dvs. komplekse kulhydrater, komælk og produkter heraf samt frugtjuice. Hvide ris, hvedebrød, kød, fisk og æg er dog tilladt i denne periode.
Forbudte produkter omfatter også: løg, porrer, hvidløg, kål, bønner, grønne ærter og alle syltede eller syltede grøntsager,
det sidste måltid bør indtages 14 timer før undersøgelsen. Sørg for, at den har et lavt indhold af kostfibre. Når du har spist aftensmad, må du kun drikke vand indtil undersøgelsen,
Det er vigtigt, at du ikke ryger eller tygger tyggegummi 2 timer før testen, da dette også kan påvirke testresultatet.

På dagen for prøven:

bør du bør børste dine tænder grundigt, mens personer med proteser ikke må bruge lim på dem,
det er tilrådeligt at drikke et glas varmt vand,
ikke tage opløselige vitaminer, afføringsmidler eller antibiotika før undersøgelsen
fysisk aktivitet bør holdes på et minimum.

Når der opnås et positivt resultat i udåndingsluften, som vises på skemaet, ordinerer lægen den relevante antibiotikabehandling, som administreres under hans strenge tilsyn. Metoden er hurtig og effektiv, og hvis vi følger lægens anvisninger, vil antibiotikabehandlingen vare 2-3 uger. Behandlingen skal bruge et produkt, der virker i tarmene og ikke kommer ind i blodbanen. Terapien bør ikke kun bestå af SIBO-behandling, men også af en ændring af kosten, f.eks. indførelse af en kost med lavt fodmapindhold. Det bør indføres under nøje overvågning af en diætist, fordi reglerne er komplicerede og strenge. Det er også værd at eliminere probiotika fra Lactobacillus-slægten, fordi de fører til en intensivering af sygdomssymptomerne. Enhver probiotisk og præbiotisk behandling bør konsulteres med den behandlende læge.

Kost ved diagnosticeret bakteriel flora overvækst – SIBO.

Under behandlingen er det meget vigtigt med en ordentlig kost, som vil reducere symptomerne på sygdommen. Det er vigtigt at fjerne ingredienser med et højt indhold af fodmap fra kosten, dvs. produkter, der stimulerer fermenteringsprocesser i tarmene. Her anbefales følgende:

SCD-diæt – eller specifik kulhydratdiæt, som anbefaler at holde kulhydrater som stivelse, poly- og disaccharider på et minimum. Enkle sukkerarter er ikke inkluderet,
GAPS-diæten – er afledt af SCD-diæten, men er endnu mere restriktiv,
Dr. Siebeckers protokol – disse anbefalinger er baseret på SCD-diæten og low fodmap-diæten. Den eliminationsdiæt, som Dr. Siebecker anbefaler, at man starter processen med SCD- eller GAPS-diæten og derefter udvider den til også at omfatte fodmap-diætprodukter. Diæten bør højst vare to måneder,
low fodmap diet – dette er den mest populære kostmodel, som minimerer bakterievæksten i tyndtarmen. Ved fodmap-diæten fjernes produkter med en høj fermenteringshastighed, dvs. oligo-, di-, monosakkarider og polyoler, fra kostplanen. Det drejer sig om produkter, der indeholder kortkædede kulhydrater, som er dårligt optagelige, men hurtigt gærbare med højt osmotisk tryk, herunder: mejeriprodukter, visse bælgfrugter, sødestoffer, f.eks. Disse omfatter: mejeriprodukter, visse bælgfrugter, sødemidler som xylitol, mannitol eller erythritol, kornprodukter – hvede og hvidløg og løg eller stærkt forarbejdet kød.

I tilfælde af irritabel tarmsyndrom eller andre sygdomme i fordøjelsessystemet, dvs. bakteriel overvækst, kan produkter med et højt indhold af FOPMAP føre til forværring af symptomerne på sygdommen. Det skyldes, at de kommer ind i tyktarmen i uændret form. De osmotiske egenskaber er ansvarlige for at øge vandoptagelsen i tyndtarmen. Dette fænomen fører til en strækning af tarmvæggene, hvilket bl.a. kan forårsage mavesmerter. På grund af et overskud af bakterier udvikler patienter med bakteriel overvækst overskydende gas i tarmene, hvilket forårsager ubehag og oppustethed.

SIBO hvad skal jeg spise? Sibo-foderet blev udarbejdet af det australske universitet og er kendetegnet ved et lavt indhold af fermenterbare fødevarer, dvs. oligo-, di-, monosakkarider og polyoler. Kostplanen bør være rig på fibre, som er vigtige for en god tarmfunktion, samt proteiner, fedtstoffer, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Den lave kost er vigtig i SIBO-behandlingen og er opdelt i tre faser, der angiver, hvilke fødevarer man skal spise, og hvilke man skal undgå:

1. fase I: eliminationsdiæt

Den varer fra 2 til 6 uger. I denne periode bør vi udelukke produkter med et højt indhold af fodmap-produkter fra kosten og erstatte dem med produkter med lav fodmap-værdi:

Grøntsager:

højt indhold af foderplanter: løg, asparges, artiskokker, broccoli, blomkål, patisons, rødbeder, porre, rosenkål, hvidløg, kål, bælgfrugter, dvs. kikærter, linser, grønne ærter, sojabønner og bønner,
Lavt fodmapindhold: tomater, gulerødder, kinakål, peberfrugter, agurker, auberginer, selleri, majs, squash, salat, græskar, purløg, søde kartofler.

Frugter:

højt indhold af foderplan: æbler, pærer, mango, vandmelon, blommer, abrikoser, nektariner, ferskner, frugtkonserves, tørret frugt,
low fodmap: mandariner, kiwi, bananer, vindruer, grapefrugter, appelsiner, blåbær, citroner, hindbær, jordbær.

Mejeriprodukter:

med højt indhold af foderplan: fine mascarpone- eller ricottaoste, kvark, yoghurt, kærnemælk, kondenseret mælk, komælk, fåremælk, gedemælk, flødeskum, creme fraiche,
Lavt indhold af fodmap: camembertost, brieost, hårde oste som schweizisk ost, cheddarost, mozzarellaost, parmesanost, margarine, smør, laktosefri mejeriprodukter.

Korn og kornprodukter:

højt indhold af fodmap: hvedebrød, hvedebrød, hvedebrød, hvedekorn med tørret frugt, hvedepasta,
low fodmap: speltmel, glutenfrit brød, spelt surdejsbrød, risflager, havremel, glutenfri pasta, havregryn, quinoa, ris.

Nødder og frø:

høj fodmap: cashewnødder, pistacienødder,
low fodmap: mandler, valnødder, pekannødder, jordnødder, macadamianødder, pinjekerner, sesamfrø, græskarkerner, solsikkefrø.

Andre:

højt indhold af fodmap: honning, agavesirup, glukose-fruktosesirup, sødemidler som mannitol, maltitol, erythritol, xylitol, sorbitol, sukkerfri produkter med sødemidler, sojamælk,
lavt fodmap-indhold: ahornsirup, granuleret sukker, stevia, aspartam, jordnøddesmør, mandelmælk, rismælk.

Fase II – genindførelse af produkter, der indeholder foderplan

Denne fase varer mellem 8 og 12 uger. Fase II består i at genindføre produkter med højt fodmapindhold i kosten i små mængder. Dette er et af de vigtigste øjeblikke under behandlingen, fordi vi bør introducere et nyt produkt hver tredje dag og observere, om symptomerne på sygdommen dukker op igen. Her er det meget effektivt at føre dagbog, hvor vi beskriver præcist, hvad vi har spist, hvilke symptomer vi har, og hvordan vi har det, og hvordan vi har det. SIBO-diæten er meget restriktiv, og vi bør tage flere faktorer i betragtning, når vi udvider diæten:

Når vi udvider kosten, bør vi indføre produkter med højt indhold af fodmap-produkter i små mængder, og ideelt set bør vi vælge et fodmap-produkt en gang hver 3. dag, dvs. hvisHvis vi ønsker at indføre fruktose, er det bedre at vælge honning end frugt, fordi frugt er rig på andre fodmap-værdier og ikke kun på fruktose, f.eks. fruktose. Frugt er rig på andre fodmap-værdier og ikke kun på fruktose som honning,
Grupper af produkter bør indføres en efter en, f.eks. hvis den ledsagende sygdom ikke er opstået efter indførelsen af produkter med et højt fructoseindhold i kosten, bør produkter med et højt fructoseindhold alligevel udelukkes i testperioden,
Det er vigtigt at indføre produkterne i mængde, dvs. at det er værd at starte med små portioner, og hvis kroppen reagerer godt på behandlingen, bør portionerne øges.

Fase III – personalisering

Denne fase består i at udarbejde en individuel diæt, helst under tilsyn af en kvalificeret diætist, der har erfaring med denne type sager. Kosten til SIBO bør være rig på produkter, der er blevet testet og identificeret som værende uden gastrointestinale symptomer. De mest almindelige årsager til sygdommen skyldes dårlig kost, men når man følger en personlig kost, kan man en gang imellem indføre ingredienser, der udløste symptomerne på sygdommen, men det bør ikke være store mængder.

Konklusion:

Når man følger en diæt, der indebærer en minimering af bakterierne i tyndtarmen, er det værd at huske på, at elementarkuren er midlertidig, og at den første fase ikke bør vare mere end 6 uger for ikke at føre til ernæringsmæssige mangler. Det er også værd at bemærke, at kortkædede kulhydrater er præbiotika, som har en masse madrester og er fremragende føde for de bakterier, der lever i tarmen. Præbiotika giver næring til både patogene og sundhedsfremmende bakterier. Et tilstrækkeligt antal sundhedsfremmende bakterier gavner tarmen og eliminerer irritabel tarm, malabsorption eller de symptomer, der ledsager SIBO,
Kosten bør tilpasses, så den udelukker alle ingredienser, der forårsager ubehag i tarmene.
Kosten bør sammensættes af en certificeret diætist, så den ikke fører til ubehag i personens krop, men minimerer symptomerne på irritabel tyktarm eller bakteriel overvækst mest muligt.

Kilder:

Gulbicka P, Grzymisławski M. Wzdęcia brzucha – de mest almindelige årsager og behandling. Zdr. Publ. 2016, 6, 1,
Gąsiorowska J, Czerwionka-Szaflarska M. Bakterieovervækst i tyndtarmens bakterieflora versus irritabel tarmsyndrom. Prz Gastroenterol 2013; 8 (3),
Szczeklik A., Gajewski P. Interna Szczeklika: bakterielt overvækst syndrom, 2018,
M. Włochal, M. Grzymisławski, New trends in nutritional treatment for inflammatory bowel disease, “Nursing and Public Health” 2016, vol. 6, no. 2.