![\"](\"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/Depositphotos_291498110_S.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure><\/figure><\/div>\n\n\n\nTarmens mikroflora har en enorm betydning for menneskekroppen. Mikrobiotaen best\u00e5r hovedsageligt af bakterier af Bacteroidetes- og Firmicutes-typen. Selvf\u00f8lgelig er den variabel og direkte p\u00e5virket af en persons race og sundhedstilstand. Desuden \u00e6ndrer den sig i l\u00f8bet af vores liv. Tarmmikrobiotaen vokser hele tiden i barndommen, mens den er afg\u00f8rende i voksenalderen, fordi den s\u00e5 er enev\u00e6ldig. Der sker yderligere \u00e6ndringer i l\u00f8bet af aldringsperioden, hvor den bliver d\u00e5rligere. Derfor er det v\u00e6rd at s\u00f8rge for et korrekt indtag af probiotika. Valget af probiotika b\u00f8r v\u00e6re baseret p\u00e5 resultaterne af aff\u00f8ringspr\u00f8ver for at supplere de manglende bakteriestammer. Selvf\u00f8lgelig b\u00f8r s\u00e5danne tests udf\u00f8res p\u00e5 ethvert tidspunkt i livet, fordi tarmene er vores anden hjerne, og de styrker ogs\u00e5 immunsystemets korrekte arbejde. Probiotika er ogs\u00e5 vigtigt, n\u00e5r vi tager antibiotika, fordi tarmmikrofloraen s\u00e5 bliver udt\u00f8mt. Forskning har ogs\u00e5 vist, at nogle af bakterierne i vores tarme er faste, mens andre \u00e6ndrer sig. Dette p\u00e5virkes af faktorer som infektioner, d\u00e5rlig kost, kronisk stress, farmakoterapi og livsstil. Mange videnskabelige unders\u00f8gelser viser imidlertid, at det er kosten, der har den st\u00f8rste indflydelse p\u00e5 tarmmikrobiotaen. Det er v\u00e6rd at huske p\u00e5, at vores sundhedstilstand ogs\u00e5 har indflydelse p\u00e5 m\u00e6ngden og kvaliteten af tarmbakterier. Mennesker, der f.eks. lider af diabetes, c\u00f8liaki, fedme eller inflammatoriske tarmsygdomme, er kendetegnet ved lav diversitet.<\/p>\n\n\n\n
Indvirkning p\u00e5 kroppen<\/h2>\n\n\n\n
Mikrobiomet p\u00e5virker menneskets fysiologi p\u00e5 mange m\u00e5der. Det drejer sig hovedsageligt om ford\u00f8jelsen af ingredienser gennem ford\u00f8jelseskanalen, som ikke ford\u00f8jes af enzymerne i ford\u00f8jelsessystemet. Men hvis der er dysbiose i tarmene, dvs. d\u00e5rlig mikroflora, kan der v\u00e6re problemer med den rette ford\u00f8jelse i ford\u00f8jelseskanalen.<\/p>\n\n\n\n
Gut-hjerne-akse<\/h3>\n\n\n\n
Det er helt korrekt, at tarmen er vores anden hjerne. Det er af stor betydning, fordi det drejer sig om tovejsinformation mellem mikrofloraen, tarmen og hjernen. Alt dette sker gennem neuronale baner, der involverer centrene og det enteriske nervesystem, og det kardiovaskul\u00e6re system er ogs\u00e5 vigtigt. Den information, der overf\u00f8res gennem kredsl\u00f8bssystemet, sker takket v\u00e6re regulatorer af immunsystemet, hormoner, neurotransmitterehormoner, den akse, der forbinder hypothalamus med hypofysen og binyrerne, og bakterielle metabolitter, nemlig kortk\u00e6dede fedtsyrer. Unders\u00f8gelser har ogs\u00e5 vist, at mikrobiotaen har indflydelse p\u00e5:<\/p>\n\n\n\n
- reflekser, der skyldes beskadiget v\u00e6v,<\/li>
- vores stressadf\u00e6rd,<\/li>
- hjernens neurokemi,<\/li>
- f\u00f8deindtagelse,<\/li>
- f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og social adf\u00e6rd.<\/li><\/ul>\n\n\n\n
I unders\u00f8gelser, der er blevet udf\u00f8rt p\u00e5 mus, er det blevet bevist, at mikrobiotaens indflydelse er afg\u00f8rende for musenes sociale udvikling, og at dens utilstr\u00e6kkelige sammens\u00e6tning i ford\u00f8jelseskanalen p\u00e5virker neurokognitive forstyrrelser, selv autisme. Desuden viser s\u00e5danne individer en \u00f8get stressreaktion og har \u00f8gede angstreaktioner sammenlignet med mus, der har en normal sammens\u00e6tning af tarmbakterier. Der blev ogs\u00e5 udf\u00f8rt en test for at se, hvad der ville ske, n\u00e5r bakterierne i musenes tarm blev genopfyldt. Dette f\u00f8rte til reducerede niveauer af kortikosteron, som udskilles under stress og angst. Gennem dette eksperiment blev betydningen mellem mikrofloraen, tarmen og hjernen og den korrekte udvikling af et individs nervesystem bevist.<\/p>\n\n\n\n
De bakterier, der lever i vores tarme, er ansvarlige for produktionen af kortk\u00e6dede fedtsyrer, som er af stor betydning for forbindelsen mellem blod-hjernebarrieren. Dette sker ved at \u00f8ge produktionen af proteiner, der er vigtige for t\u00e6tte kryds. Det drejer sig hovedsageligt om tarmcellernes t\u00e6tte samling, som afsk\u00e6rer rummet mellem cellerne. Dette g\u00f8r cellerne meget t\u00e6t forbundet med hinanden. De ligner et netv\u00e6rk, som er arrangeret i tr\u00e5de og beskytter os mod patogener. P\u00e5 den anden side, hvis der er brud p\u00e5 den t\u00e6tte forbindelse, frigives skadelige stoffer fra den intercellul\u00e6re v\u00e6ske.Dette kan have en negativ indvirkning p\u00e5 hjernefunktionen, hum\u00f8ret og de kognitive funktioner.<\/p>\n\n\n\n
Mikrobiomet og psyken<\/h3>\n\n\n\n
I de seneste \u00e5r har forskere gentagne gange vist, at tarmmikrobiotaen har stor betydning for vores reaktioner p\u00e5 stress og angst, depressive lidelser og kognitive processer. Mange fors\u00f8g har dokumenteret, at brugen af probiotisk terapi i kombination med pr\u00e6biotika har en positiv effekt p\u00e5 tilstanden hos mennesker med psykologiske problemer, angst og depressive tilstande. En betydelig indvirkning p\u00e5 tarmmikrofloraen forekommer hos personer, der indtager alkohol. Her kan vi observere permeabilitet i tyktarmen og \u00e6ndringer i sammens\u00e6tningen af tarmmikrofloraen, som for\u00e5rsager \u00f8gede depressive tilstande og \u00f8get trang til alkohol.<\/p>\n\n\n\n
Indvirkning p\u00e5 ford\u00f8jelsen<\/h3>\n\n\n\n
Hos raske mennesker er bakterier ansvarlige for ford\u00f8jelsen af kostfibre, visse proteiner og sukkerstoffer. Dette producerer kortk\u00e6dede syrer, der giver energi til tarmepitelet, beskytter immunsystemet og eliminerer patogene bakterier i ford\u00f8jelseskanalen. Det er ogs\u00e5 af stor betydning for forebyggelsen af tarmkr\u00e6ft, fordi en passende forebyggelse minimerer forekomsten af kr\u00e6ft i fremtiden. Dette sker gennem bet\u00e6ndelse og skader p\u00e5 DNA af skadelige metaboliske produkter, som er ansvarlige for tumorv\u00e6kst. I unders\u00f8gelser med denne type personer er der gentagne gange blevet observeret tarmdysbiose og et lavt antal bakteriearter i tarmene. Det har ogs\u00e5 vist sig, at en kost, der er rig p\u00e5 fibre, flerum\u00e6ttede fedtsyrer, antioxidanter og probiotika, er vigtig i forbindelse med denne type sygdom. Vi kan ogs\u00e5 s\u00f8rge for tilskud af B-vitaminer, vitamin K. Produktionen af gastrointestinale vitaminer fra sunde f\u00f8devarer er ogs\u00e5 vigtig. Du skal vide, at bet\u00e6ndelse i tarmene ogs\u00e5 kan skyldes en forringet tarmmikroflora, hvilket kan f\u00f8re til tarmkr\u00e6ft.<\/p>\n\n\n\n
Betydningen af kommensale bakterier<\/h2>\n\n\n\n
Almindelige bakterier og passende udvalgte probiotika har vigtige funktioner i forbindelse med at underminere tarmbarrieren, s\u00e5 patogene bakterier og deres metaboliske produkter ikke n\u00e5r vores kredsl\u00f8bssystem. Gode bakterier bidrager til at reducere forekomsten af infektioner ved at styrke immunforsvaret, n\u00e5r de k\u00e6mper med d\u00e5rlige bakterier om n\u00e6ringsstoffer og plads p\u00e5 slimhindernes overflade. Almindelige bakterier f\u00f8rer ogs\u00e5 til en s\u00e6nkning af pH-v\u00e6rdien i tarmen p\u00e5 grund af produktionen af laktat og kortk\u00e6dede syrer, som er fremragende til at neutralisere inflammatoriske patogene bakterier. P\u00e5 det seneste er der kommet flere og flere unders\u00f8gelser frem, som viser, at mikrobiomet har stor betydning for udformningen af den erhvervede immunitet mod kronisk inflammation. Derfor er det vigtigt med aff\u00f8ringspr\u00f8ver, passende valg af probiotisk behandling og en sund kost.<\/p>\n\n\n\n
Mikrobiotaens indvirkning p\u00e5 sundheden<\/h2>\n\n\n\n
![\"](\"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-content\/uploads\/2021\/12\/Depositphotos_73416421_S.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure><\/figure><\/div>\n\n\n\nP\u00e5 den anden side er lav bakteriediversitet i mave-tarmkanalen meget ofte diagnosticeret hos personer med inflammatorisk tarmsygdom. Dette f\u00f8rer ogs\u00e5 til tab af beskyttelsesfunktioner, dvs. manglende evne til at fermentere fibre og manglende produktion af vigtige kortk\u00e6dede fedtsyrer, samt et v\u00e6rre sygdomsforl\u00f8b. Inflammation i tarmene er en ideel grobund for patogene bakterier, som ikke er til gavn for helbredet og for\u00e5rsager virusinfektioner.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r det g\u00e6lder det kardiovaskul\u00e6re system, har mikrobiomet en dobbelt indflydelse. Dens gode indflydelse ligger i reguleringen af lipidogrammet, hvilket f\u00f8rer til en stigning i det gode kolesterol HDL og et fald i triglyceriderne. Det er bevist, at Lactobacilli-stammen hj\u00e6lper med at fjerne d\u00e5rligt kolesterol fra blodkarrene. Dette kan ogs\u00e5 virke omvendt, da et overskud af d\u00e5rlige bakterier f\u00f8rer til produktion af \u00e5reforkalkningsplaster, som kan for\u00e5rsage et hjerteanfald eller slagtilf\u00e6lde i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
Stofskifteforstyrrelser for\u00e5rsaget af mangel p\u00e5 gode bakterier i tarmene kan f\u00f8re til udvikling af type II-diabetes. Videnskabelige unders\u00f8gelser har vist, at tarmbakterier er involveret i glukosemetabolismen. Desuden er det blevet p\u00e5vist, hvilke stammer der er ansvarlige for udviklingen af sygdommen, og hvilke stammer der h\u00e6mmer den. Hvad ang\u00e5r sundhed, er tarmmikrobiotaen forbundet med type II-diabetes p\u00e5 grund af glukosehomeostase og insulinresistens i organer som lever, muskler og fedt. Mikrobiotaen og dens produkter regulerer tarmhormoner og enzymer, der h\u00e6mmer insulinresistens og forbedrer sukker tolerancen.<\/p>\n\n\n\n
Gode tarmbakterier har ogs\u00e5 en indvirkning p\u00e5 reumatoid arthritis, da de indeholder mikroorganismer, der p\u00e5virker immunforsvaret. En ubalance i tarmen f\u00f8rer til udvikling af mange sygdomme, selv RA. I denne tilstand unders\u00f8ges mundhulen ogs\u00e5 for dens mikroflora og dens rolle i udviklingen af sygdommen. Unders\u00f8gelser har vist, at dysbiose ogs\u00e5 har stor betydning her.<\/p>\n\n\n\n
Det sidste tilf\u00e6lde, hvor bakterier er af stor betydning, er fedme og overv\u00e6gt, som er det 21. \u00e5rhundredes sv\u00f8be. Mange mennesker har dysbiose, som skyldes d\u00e5rlig ern\u00e6ring og en uhensigtsm\u00e6ssig livsstil. Dette resulterer ogs\u00e5 i immunforstyrrelser, \u00e6ndret regulering af tarmhormoner og pro-inflammatoriske mekanismer. I dette tilf\u00e6lde er det v\u00e6rd at s\u00f8rge for et h\u00f8jere energiforbrug, og en kost med lavt indhold af d\u00e5rlige fedtstoffer har en positiv effekt p\u00e5 behandlingen af fedme.<\/p>\n\n\n\n
Bibliografi:<\/h4>\n\n\n\n
- Binek M: Det menneskelige mikrobiom – sundhed og sygdom. Post Microbiol 2012; 51,<\/li>
- Rakowska M., Lichosik M., Kacik J., Kalicki B., The influence of the microbiota on human health, Pediatr Med Rodz 2016, 12 (4),<\/li>
- Nowak, Adriana, Katarzyna Slizewska, og Zdzis\u0142awa Libudzisz. “Probiotika-historie og virkningsmekanismer”. F\u00f8devarevidenskab, teknologi og kvalitet 17.4 (2010).<\/li><\/ol>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det menneskelige gastrointestinale mikrobiom best\u00e5r af mere end 1000 bakteriearter, og tarmmikrobiotaen defineres som alle de bakterier, der lever i vores tyktarm, og deres sammens\u00e6tning og hyppighed er relateret til sundhedstilstanden. Mikrobiomet best\u00e5r af bakterier, men ud over disse findes der ogs\u00e5 vira og eukaryote organismer. Videnskabelig forskning har gjort det muligt for os at […]<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":28855,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-28856","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sundhed","box-post"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28856","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=28856"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28856\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28857,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/28856\/revisions\/28857"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/28855"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=28856"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=28856"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/consumers-views.com\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=28856"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}